Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

DMU: ”Vi er blevet omkring 25 % mere CO2 effektive” - vrøvl siger Levende Hav.

”Den danske udledning af CO2 var i årene 2005-07 faldet 23-30 % målt pr. krone i bruttonationalproduktet i forhold til 1990. Det fremgår af en højaktuel rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.”

Forførende ser det ud og det er såmænd også meningen her under COP 15, hvor de danske værter spinner ender der intet har med virkeligheden at gøre. Så lad os lige se nærmere på denne sag. BNB måler man som bekendt på hele samfundskagen alt revl og krat er med. Lykke såvel som ulykker alt er med.

Men hvad er så ikke med?

Det er den CO2 vi danskere forbruger gennem de udenlandsk producerede varer – og det bliver også som bekendt en voksende del af det danske forbrug. Fisk fanget i danske farvande bliver f.eks. ikke længere skåret, behandlet og frosset i Danmark. De rå danske fisk transporteres 40.000 km til Kina og tilbage igen. Og hvad der er ligeså vigtig – den transport tæller på det danske BNP på plus siden (fordi Danmark har en meget stor handelsflåde som udleder ligeså meget CO2 som hele Danmark), men ikke på minus siden, for skibstrafik og flytrafikkens CO2 udledninger har Danmark ikke ansvaret for - den udledning skrives på en international CO2 konto.

Transporten i Danmark viser derimod en mere korrekt sammenhængen mellem CO2 og væksten i biltransporten. 44 % vækst i kørslen med en 37 % stigning i CO2 udslippet. Den lille forbedring skyldes stigningen i nye brændstofs besparende biler.

Så fakta i dag er, at vi forbruger materielle goder som aldrig før, men den direkte CO2 belastning produktionen koster, skrives på Kinas CO2 konto. Og Kina er meget langt fra klar til at skære så dybt i CO2 reduktionen målt på BNP som Danmark – og det er vel også til at forstå som verden ser ud i dag.

Dertil kommer så skibs- og flytransporten når vi taler om vækst og CO2.

Og den ”afkobling” politikerne taler om i dag, mellem vækst og CO2, er kun mulig, hvis de samme lande som taler om (bl.a. Danmark) at de vil og kan have økonomisk vækst, uden at hæve CO2 udledningerne, får produceret deres forbrug i andre lande. For Danmark skal jo ikke længere ”leve af at producere varer” siger de samme politikere, vi skal leve af at designe og være kloge, og det giver altså ikke så meget CO2 på den danske CO2 konto som nu også forbedres af vindmølle energien.

Lod man derimod CO2 regnskabet følge virkelighedens forbrug og dermed vækst, så får Danmark og andre vestlige lande store problemer inden for den CO2 styrede klimadagsorden de selv samme lande står for.

Lod man CO2 regnskabet følge varen, uanset hvor den så blev produceret og herunder selvfølgelig også tilhørende transporter, så vil det stå os lysende klart at her i Danmark sviner vi med drivhusgasser som aldrig før i historien.

Et gyldigt, dvs. retfærdigt CO2 regnskab ville knytte CO2 til forbruget. Dvs. de danske forbrugere står selvfølgelig til CO2 ansvar over for det danske samfund. Alt det jeg køber har i sig et CO2 regnskab og er jeg dansker, skrives mit forbrug på den danske CO2 konto – det samme er selvfølgelig også tilfældet for Mærsks vedkommende efter COP15.

Kurt Bertelsen Christensen

Dec. 2009  

 

                                                         

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os