Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Fiskeri: Analyse af havdage reguleringen. 10/2 2004

Havdage reguleringen er helt enkelt indført for at begrænse fiskeriindsatsen, altså den tid fiskerne har til rådighed på havet, den tid hvor der er fiskeredskaber i vandet. Reguleringen kaldes en ”indsatsregulering” som er indført, fordi kvotesystemet ikke virker.

Kvotesystemet virker ikke fordi denne regulering kun kan kontrolleres gennem en kontrol af den mængde fisk fiskerne lander. Og sænker man kvoterne vokser udsmidet og de ulovlige landinger.

Udsmidet vokser fordi de lave kvoter betyder at fiskerne kun lander de større og dyre fisk hvor de mindre fisk og undermålerne udsmides som regel som dødt udsmid. De lave kvoter får også de ulovlige landinger til at vokse.

Er der f.eks. lave kvoter i et farvandsområde, så forsøger fiskerne at lande fisken i et andet område. Og man lander fisken i andre fartøjer, f.eks. fartøjer som ligger stille eller som ikke fanger på den art man gerne vil have landet. En anden metode er at lande fisken i i de såkaldte ”kvoteskibe”, som regel mindre joller, hvor igennem man kan lande en mindre mængde fisk. Men har man flere joller kan det blive til en betydelig mængde fisk. Og i dansk fiskeri er der registreret et par tusinde såkaldte ineffektive joller.

Og er disse muligheder og andre udtømte for at lande de såkaldte ”grå fisk”, hvor man også tidligere omskrev fisk til andre arter osv. må man lande fisken som ”sorte fisk” dvs. helt uden om de officielle systemer.

Kvotesystemet har spillet fallit, det erkender alle og derfor introducerer man så indsatsreguleringen hvor havdage reguleringen kom til sidste år.

Overordnet har fiskerne ret i, at en havdage regulering under et kvotefiskeri er en meget dårlig regulering, netop fordi den medfører det store udsmid. Men ser man reguleringen efter i sømmene, så opdager man også, at denne regulering ikke rammer lige hårdt inden for fiskeriet.

F.eks. begrænser havdage reguleringen ikke det mindre kystnære fiskeri, fordi dette fiskeri i forvejen har en naturlig begrænsning på antallet af havdage, helt simpelt fordi vejrliget forhindrer de mindre fartøjer at komme så meget på havet. Og i 2004 reguleringen kan man sammenlægge ens havdage for 11 måneder af gangen og det giver kystfiskerne omkring 150 dage om året, hvor de må fiske og det er rigeligt til langt de fleste.

De større trawlere derimod får betydelige problemer i år hvor reglerne er strammet meget. I 2003 havde de kasse oppe ved Norge ”Smuthullet” hvor de kunne fiske uden begrænsning i forhold til havdage. Den kasse er fjernet i år. I 2003 kunne de fratrække de dage de brugte på at sejle frem og tilbage mellem havn og fiskepladser, de kan de ikke i år. Og det sammenholdt med at de heller ikke må medbringe flere redskabstyper i 2004 betyder, at hvis den art, ex. kuller, de er på jagt efter ikke kan fanges og de så ville til at jagte jomfruhummer, så må de tilbage i havnen for at ringe om til hummerfiskeri, og derved mister de havdage.

Og der er ret så alvorligt for de større moderne trawlere som er rigget til at skulle fiske i alt slags vejer hele året rundt efter alle mulige og umulige arter. I 2003 kunne de nogenlunde slippe klar af disse begrænsninger, men i 2004 bliver det næsten umuligt, bl.a. fordi de i 2004 skal melde sig til et fiskeri når de forlader havnen. Dvs. de bliver registreret når de sejler og når de sejler i havn og derved er det blevet meget vanskeligt at komme uden om systemet.

Hvorfor vælger myndighederne at indføre og stramme op om sådanne systemer som er meget bureaukratiske og forhadte?

Det er der flere grunde til.

• EU’s fiskeripolitik er slået fejl, ingen tvivl om det. Men da man åbenbart ikke kan komme på en mere bæredygtig kurs, så vælger man at lappe på det system som allerede er hullet som en gammel sok, som ved stadig brug selvfølgelig får flere huller.
• Sidste år indførte man som nævnte havdage reguleringen for at få genoprettet torskebestandene. Og logikken i tildelingen af antal af havdage var, at de fiskeriformer som ikke fanger torsk skulle have flest havdage. Og da de små masker, som fisker industrifisk og jomfruhummer, ikke lander ret mange torsk (hvor mange disse redskaber fanger ved man ikke fordi disse fiskerier ikke må lande ret mange torsk, så hvis de fanger torsk, hvad de uden tvivl gør, så bliver de fisk smidt ud igen). Men de små masker fik altså flere havdage end de større masker som fanger konsumfisk og derfor også en del torsk.
• Men trawlerne accepterede ikke disse spilleregler og de fiskede så med de små masker og fik der igennem et alt for stort, og i forhold til det fiskeri de normalt bruger med de større masker, udsmid af døde fisk. Fiskerne på deres side smøg ansvaret af sig med henvisning til det ulogiske i, at de små masker fik flere havdage end de store masker. Men faktum er, at havde fiskerne rettet sig efter princippet om, at små masker blev brugt til de bestemte fiskerier og store masker til torsk, kuller, sej og rødspætter, så var der ingen grund til at stramme op på reglerne som man nu gør i 2004.
• Den opstramning der nu træder i kraft vil betyde færre trawltimer for fiskeriet og det må være hensigten. Fiskerne vil ikke acceptere spillereglerne og derfor strammer myndighederne og resultatet på stramningerne her i 2004 vil betyde et betydeligt fald i de timer hvor der er trawl i havet, så enkelt er det. Og derfor vil trawlerne boykotte reglerne, ganske enkelt fordi de ikke kan overleve med disse regler. Myndighederne udsulter simpelthen disse trawlere fra fiskeriet og det er soleklart, at det kan og vil de ikke finde dem i og derfor vil vi se en boykot af disse regler også fra andre lande som f.eks. Skotland.
• Færre trawltimer betyder en aflastning af fiskebestande og økosystemet og hvis myndighederne får held med at udsulte betydelige dele af trawlfiskeriet, så betyder det også at fiskebestandene kan blive genoprettet.
• Som tidligere nævnt betyder havdage reguleringen ikke så meget for det kystnære fiskeri – og dog. For i år har vi set et større fisketryk på Østersøen og område 22 og det selv om mange fiskekuttere er blevet hugget op og at kvoterne er sænket betydeligt og at Østersøen er blevet opdelt i to forvaltningsområder med betydelige problemer for fiskeriet til følge. Det er i øjeblikket ingen tvivl om, at fiskerne i de indre danske farvande betaler en høj pris for opstramningen af havdage reguleringen fordi fiskere fra andre farvande kan fiske i Østersøen uden at bruge havdage, da der mod al fornuft ikke er indført en genopretningsplan for torsk i Østersøen. Østersøen blev det ”Smuthul” som trawlerne mistede ved Norge til stor skade for fiskerne i disse områder.
• Kystfiskerne på den jyske vestkyst frygter, at havdage reguleringen vil betyde at de store ikke sejler til havs, for det koster havdage, men at de i stedet bliver inde ved land for at fiske. (Efter det er en ubegrundet frygt da langt hovedparten af de fartøjer der er tale om skal til havs for at få den indtjening de har brug for)

Diskussion:

Levende Hav mener at fisketrykket skal sænkes, både af hensyn til fiskebestande og havets økosystem og ikke mindst af hensyn til det fiskeri som fisker mere bæredygtigt, dvs. det trawl og vodfiskeri som ikke foregår i sten og garn og krogefiskeriet.

Men personligt bryder jeg mig ikke om udsultningstaktikken. I stedet skulle man tage tyrene ved hornene, for med støtte at få udfaset de fartøjer og fiskeriformer som ikke kan overleve, uden at de skal fiske overalt i al slags vejr. Dette fiskeri kaster sig over enhver fiskebestand som de vurderer, kan betale sig at fiske på. Det ser vi i øjeblikket hvor de store fra vestkysten fisker torsk i Østersøen og i de indre danske farvande hvor der efter mange års tomhed dette år er en del torsk syd for Fyn. Disse torsk jagter de store trawlere og det betyder helt sikkert at de fjerner den torsk som kunne have givet kystfiskerne i disse områder et hårdt tiltrængt økonomisk saltvands indsprøjtning her i 2004. Men sådan skal det åbenbart ikke gå, det hul ”glemte” man at lukke i dette års nye regler for fiskeri. Og sådan vil det også være nye huller til næste år. (*Man kunne lidt frækt sige, at det måske også er hensigten, at lade huller være ustoppede for derigennem at opretholde ens egen uundværlighed i EU’s fælles fiskeripolitik).

Og da hullerne ikke bliver stoppet og nye dukker op, er det ikke andet at gøre end at kassere den sok og det gør man kun ved at udsmide EU’s fælles fiskeripolitik for at få startet på en frisk. Og den politik skal overlade selve fiskeriet til de fiskere, som gennem en licensordning har forpligtet sig på at fiske på naturens præmisser og ikke mod dem. Dvs. man skal have fjernet den del af fiskeflåden som forhindre den bæredygtige udnyttelse af naturens ressourcer og som forhindrer at fiskeriet er til for de mange fiskere i de mange havne rundt om i Europa.

En fremtidig bæredygtig fiskeripolitik i EU og de enkelte lande, skal ikke forsøge at forvalte fisken i havet, men forvalte og tage ansvaret for fiskeriet på havet.   

Kurt B. Christensen

Ferring Strand den 10/2 2004

-         *Danmarks Fiskeriforening har siden Levende Hav blevet oprettet i 1995 brugt enhver lejlighed til at forklare offentligheden, at Levende Havs eneste formål er at få snablen ned i de offentlige kasser som stå åbne, fordi fiskeriet har problemer. Det er noget vrøvl og det kan vi dokumentere ved at vi ikke samler til huse, dvs. ansætter og opbygger foreningen osv. Vi forsøger derimod at nedbryde de gamle og efterhånden også møre forsvarsværker i politik, fiskeri og forvaltningen som er årsagen til at fiskebestande og fiskeri er ved at kuldsejle.