|
Det er torskefiskeriet som dominerer. Det
foregår med garn, kroge, trawl og snurrevod. Vodfiskeriet foregår
mest i farvandet øst for Sjælland i den sydlige del og Femern Bælt.
I år er fiskeriet meget tilfældig, de som rammer kan være
heldig og fange en god last torsk, men det er forholdsvis få fartøjer,
de mange fanger meget lidt. Snurrevodsfartøjerne kommer fra
vestkysten og det er et relativt nyt fiskeri. Det er da også
meget kritiseret af fiskerne på Fyn og Sjælland, som mener, at
dette utraditionelle og forholdsvis intensive fiskeri i den
vestlige del af Østersøen og Femern Bælt, er skyld i at man
ikke længere kan opdrive en torsk nord for Storebæltsbroen.
Torskefiskeriet i Kattegats sydlige del, er meget, meget dårligt
– historisk dårligt siger fiskerne.
Ved og rundt Bornholm, specielt syd for øen,
på Rønne Banke og Alder Grund foregår fiskeriet med garn og
kroge. Et par relativ store moderne krogefartøjer fra vestkysten
fisker torsk ved Bornholm og krogefiskeriet har efter hvad
rygterne siger, været usædvanligt godt.
Garnfiskeriet er på nogenlunde samme niveau
som sidste år. En garnfisker fortæller, at det bliver meget
problematisk i år, for hans kvote (årsmængde) er sat meget lavt
pga. af, at den samlede torskekvote i Østersøen er beskåret med
30%. Sidste år havde han en mængde på 70 tons torsk og dem
havde han fanget inden efteråret. I år har han en mængde på 50
tons og det er ikke nok, han skal også fange *laks og forsøge
sig efter pighvarrer for at få økonomi i fiskeriet.
Torskepriserne ligger på et gennemsnit på ca. 11 kr. kg. og det
er det samme som sidste år. Så nedskæringen på de 30%
vil ikke blive opvejet af bedre priser.
*Mht. til prisen på laks svarer han, at
selvfølgelig har den norske svindel med mindstepriserne på
havbrugslaks haft indflydelse på priserne. Det er de norske laks
som sætter prisen på laks på verdensmarkedet og det marked
skelner ikke mellem opdrættede og vilde laks. ”De er fuldstændige
ligeglade de nordmænd, de vil bare have det marked, koste hvad
det koste vil”. Han håber at forbrugerne vil efterspørge den
vilde laks, så priserne kan bevæge sig op af mod de priser der
var for 10-15 år siden, hvor laks blev afregnet til 70 kr. kg.
På spørgsmålet om dioxin i fisken,
specielt laksen, og de problemer EU's grænseværdier for dioxin
giver for salg af laks, er man ikke så bekymret. Man mener ikke
det vil give problemer for laksefiskeriet, da nye målinger har
vist, at indholdet af dioxin i laks ligger under EU’s grænseværdi.
Trawlerne ved Bornholm fanger også torsk,
men de fanger nu også en større fangst af skrubber. For få år
siden fik fiskerne 50 øre kiloet for Østersø skrubber, men nu
afregnes de til 5-6 kr. kg. Og mange steder i Østersøen er der
rigtig mange skrubber og de fanges nu og sælges på de vestjyske
fiskeauktioner. For trawlerne er det blevet et godt, og for nogle
også meget nødvendigt supplement, til de lave torskerationer.
Her i Jan. skrubberne ude på det dybe vand på den bløde bund,
men i feb. og marts bevæger de sig op på bankerne for at gyde. Så
bliver der også mange skrubber til garnfiskerne.
Flydetrawls-fiskeriet efter gydetorsken øst
for Bornholm, er endnu ikke kommet i gang, men om kort tid vil
dette fiskeri også give torsk. Tidligere, for 10-20 år siden
udgjorde fiskeriet med flydetrawl et af de store fiskerier, men
det er det ikke længere. Dengang lå de store trawlere, som også
hørte til det bornholmske fiskeri, langt mod øst og fange drømmelaster
af torsk oppe i vandet i flydetrawl. Sådan er det ikke mere og
siger fiskerne – det fiskeri kommer aldrig tilbage.
Januar
2002
|
