Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Flere østers til Folketinget

Med svar modtaget den 26/2 og notat fra Fiskeridirektoratet nederst. Kommentar følger snarest. 

Folketinget, Christiansborg

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri

1240 København K

Fiskeri, østers, håndbrejling

Til Fødevareudvalget

Levende Hav skal anmode Folketinget om at få undersøgt Fiskeridirektoratets rolle i forvaltningen af østers i Limfjorden, til bunds. For Fødevareministerens svar på spørgsmålene nr. 135, 136, 137, og 138 den 22/12 2006 rejser flere spørgsmål end de besvarer.

Vi kan ikke finde nogen med fiskerifaglig indsigt som mener at det er muligt at håndprejle så mange østers, at man også har brug for en landingstilladelse. Alligevel foregår der et erhvervsfiskeri på licenser til håndbrejling. Os oplyst gives der licenser til skrabning af østers til fartøjer, som har optjent deres historiske rettigheder i Limfjorden vha. en licens til håndbrejling.

Ministeren må ganske enkelt svare på hvorfor Fiskeridirektoratet overhovedet har åbnet op for erhvervs licenser til håndbrejling? Det må Fiskeridirektoratet kunne give en fornuftig forklaring på.

Licenser til skrabning af østers er værdifulde og eftertragtede licenser, derfor må der ikke være tvivl om lovlighederne i det der foregår i østersfiskeriet.     

  1. Hvornår og hvorfor blev håndbrejling et erhvervsfiskeri?
  2. Hvem tog denne beslutning og med baggrund i hvilke ønsker og rådgivning?
  3. Hvorfor afveg man fra normal praksis for erhvervsfiskeri på Limfjorden i denne sag, mht., at tilladelser til erhvervsfiskeri på Limfjorden kun gives til fiskere, som kunne dokumentere et historisk fiskeri med mindst 50 % indtægter fra fiskeri på Limfjorden?
  4. I ministerens svar til Folketinget nr. 137 oplyses det, at 20 fartøjer har fået licens til skrabning efter østers. Hvor mange af disse fartøjers historiske fiskeri på Limfjorden indeholdt optjente rettigheder fra licens til håndbrejling?
  5. Hvor mange tons østers er registreret landet med licenser til håndbrejling, siden håndbrejling blev et erhvervsfiskeri?
  6. Mistanken går på at licenser til håndbrejling bruges til landinger af østers som er fanget ved skrabning, direkte og gennem omladninger. Hvor mange personer har pr. 1. jan. 2007 en licens til håndbrejling? Til afklaring bedes ministeren give Folketinget en oversigt over de ti mest succesrige licenser til håndbrejling. Uden navn og identifikation forstås, anmodes ministeren om at udfærdige en liste over de 10 licenser der har landet flest østers med en licens til håndbrejling og hvor meget de enkelte licensindehavere har landet?
  7. Kan ministeren afvise enhver mistanke om, at ansatte i Fiskeridirektoratet var vidende om, at en licens til håndbrejling kunne bruges til at lande østers fanget ved skrabning?

Om nødvendigt bør de syv spørgsmål stilles som § 20 spørgsmål for hurtigste besvarelse. Levende Hav spurgte Fiskeridirektoratet tilbage i nov. 2006, men ikke fået svar.

Med venlig hilsen

Kurt Bertelsen Christensen, Formand

Ferring Strand den 27/1 2007 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K.

 

København, den 23. februar 2007

Sagsnr.: 1874, 6733 / 269931

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 2. februar 2007 (FLF Alm. del) bedt mig svare på følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 182:

 ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. januar 2007 fra Landsforeningen Levende Hav om håndbrejling af østers, jf. FLF alm. del – bilag 205.”

Svar:

I brevet af 27. januar 2007 fra Levende Hav spørges om baggrunden for, at der gives tilladelse til håndbrejling af østers på Limfjorden.

Jeg har fået oplyst, at østers kom tilbage i Limfjorden i 2002 i et sådant omfang, at der var grundlag for et kommercielt fiskeri. På daværende tidspunkt havde der i en årrække i Limfjorden næsten kun været egentligt fiskeri fra de fartøjer, der havde tilladelse til muslingefiskeri, idet der bortset fra et begrænset silde- og brislingefiskeri ellers ikke var fiskerimuligheder af betydning.

Da det konstateredes, at der var mulighed for landing af østers, udtrykte også fiskere, der ikke havde haft tilladelse til muslingefiskeri, ønske om at få mulighed for at deltage i dette fiskeri. Der blev derfor udstedt regler, som muliggjorde, at også fartøjer, der ikke i forvejen havde tilladelse til at benytte skrabende redskaber til muslingefiskeri, fik tilladelse til at bruge en østersskraber. Det fremgik af reglerne, at disse tilladelser kunne gives til fartøjer, der i den forudgående periode havde haft 50 % af sin omsætning ved fiskeri fra Limfjorden.

Udover de fartøjer, der kunne påvise et tidligere fiskeri på Limfjorden, var der interesse for muligheden for at håndbrejle. Dette er skånsomt i forhold til havbunden. Muligheden for at tillade håndbrejling betød ligeledes, at et større antal lokale fik del i muligheden for at fange østers. Via tilladelserne til håndbrejling kunne fartøjsejerne opnå en omsætning fra fiskeri på Limfjorden, der berettigede til at få tilladelse til at bruge østersskraber.

Reglerne er strammet op flere gange bl.a. vedr. omsætningskravet som forudsætning for at få skrabetilladelse. Desuden er der indført regler, der påbyder, at østers skal landes samme dag de fanges. Sidstnævnte krav skal modvirke, at fartøjerne lander østers, de ikke selv har fanget. Sådanne overtrædelser er dog også begået af andre end fartøjer med tilladelse til håndbrejling. Fiskerikontrollen søger at afdække eventuelle overtrædelser i dette såvel som i andre fiskerier.

Der er netop iværksat en vurdering af, om der er behov for at stramme yderligere vedrørende muligheden for at få adgang til fiskeriet og de tilladte rationer for de forskellige tilladelsestyper. Når denne vurdering foreligger, vil Fiskeridirektoratet tage stilling til, hvorvidt der skal foretages yderligere stramninger af reglerne.

Hvad angår de konkrete spørgsmål i henvendelsen fra Levende Hav, har jeg anmodet Fiskeridirektoratet om en udtalelse herom.

.       Fiskeridirektoratet har udarbejdet vedlagte notat, som jeg i det hele henholder mig til. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 134 - 138. 

Hans Chr. Schmidt 

/ Knud Larsen

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeridirektoratet

Den 19. februar 2007

J.nr.:  2007-00519 - SPR/MKRO

 

NOTAT 

Vedr.:      Henvendelse af 27. januar 2007 fra Levende Hav om håndbrejling i Limfjorden 

I løbet af 2002 konstateredes det, at østers var tilbagevendt til Limfjorden efter at bestanden igennem en længere periode havde været meget sparsom. Følgelig udtrykte erhvervet et ønske om en øget adgang til at udnytte ressourcen. På baggrund af dette ønske og efter at have indhentet biologisk rådgivning om bestanden startede Fiskeridirektoratet i 2003 med at udstede licenser til håndbrejling og dykning af østers i Limfjorden.
 

Der var interesse for også at kunne drive østersfiskeri ved håndbrejling, som er en skånsom fiskemetode, der også kan drives tæt på kysten.
 

Netop fordi håndbrejling er en skånsom fiskemetode og fordi man ønskede at give flere muligheden for at udnytte ressourcen, stillede Fiskeridirektoratet ved udstedelsen af tilladelser til håndbrejling, ikke krav om historisk tilknytning til Limfjorden.
 

Det er i fødevareministerens svar til Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 137 oplyst, at 20 fartøjer som i perioden fra 1. januar 2005 til 14. december 2006 har fået udstedt tilladelse til skrabning af østers i Limfjorden, har fået dette på baggrund af en dokumenteret tilknytning til Limfjorden.


Det kan videre oplyses, at 19 af disse tilladelser, som var udstedt pr. 14. december 2006, er givet på grundlag af en historisk tilknytning, som er optjent ved en rettighed fra licens til håndbrejling.

Der er i løbet af det enkelte år udstedt følgende antal licenser, som udstedes for kortere eller længere perioder, til fartøjer til østersfiskeri i Limfjorden: 

 

Antal licenser

2003

2004

2005

2006

Lic. 56: Østers i Limfjorden, lille skraber

18

18

32

36

Lic. 58: Håndbrejling og dykning efter østers

16

35

34

48

 

Derudover har fartøjer med tilladelse til blåmuslingefiskeri i Limfjorden tilladelse til at fiske østers, når de benytter østersskraberen, som er mindre end muslingeskraberen.

 

Der er siden starten af udstedelsen af licenser til håndbrejling landet/afregnet følgende mængder østers, opgjort i tons:

 

 

2003

2004

2005

2006

Østers landet i Limfjorden

873,1

896,1

941,8

911,0

Heraf håndbrejlede:

11,8

42,1

51,7

43,8


For hvert af de pågældende år har de 10 fartøjer som har landet flest østers på licens til håndbrejling, landet følgende antal kg: 

 

2003

2004

2005

2006

1

5090

9290

9295

10115

2

1700

6810

6103

8760

3

1500

5830

6024

8358

4

1465

4039

5015

2590

5

990

2889

3659

2296

6

510

2770

2997

1929

7

313

2371

2975

1650

8

155

1255

2341

1630

9

150

1250

2078

1385

10

 

1157

1957

893

            

Fiskeridirektoratet vil i løbet af 2007 udvide de oplysninger, der løbende kan ses på ”selvbetjeningsbutikken” på Fiskeridirektoratets hjemmeside med oplysning om antal fartøjer med tilladelse til muslinge- og østersfiskeri.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os