Tilbage til forsiden

I sandelighed en pyrrhussejr

”En historisk sejr” siger den danske fiskeriminister efter et møde i EU i dag den 23/10 som fastlagde kvoterne i Østersøen for 2008. Polen overfisker deres kvoter på torsk og man blev enige om, at Polen skal afbetale for deres overfiskeri de kommende 3 år. Det er slået fast siger ministeren, at et lands overfiskeri ikke må ”føre til en kollektiv afstraffelse”.

Men til en afbetalingsordning hører vel at man kender størrelsen på det man skal afbetale! Det hørte vi intet om. Derfor antager vi her, at man følger EU kommissionens egne rapport om overfiskeriet i Østersøen og i den kan man læse, at Polen har overfisket med 48 % i 2006.

Polen havde en kvote i den østlige del af Østersøen på i alt 11.993 tons dvs. de må have overfisket deres kvote med        5.756 tons. Dette overfiskeri skal så fordeles over 3 år (de kan ikke gøre det over 1 år for så bryder det Polske fiskeri sammen, siger ministeren) ca. 2000 tons reduktion i 2008.

Den samlede *TAC. dvs. for alle lande,  i den Østlige del af Østersøen skal ned med 5 % i forhold til 2007 hvor den var på ca. 40.000 tons. Den bliver på 38.000 tons i 2008 og deraf har Polen 26 % (historisk rettighed) dvs. ca. 10.000 tons minus de 2000 tons, altså 8000 tons i den Østlige del

I den vestlige del, i den danske del nedsættes TAC'en med hele 28 %. Det betyder at TAC’en bliver 28.700 minus de 28 % dvs. 7500 tons altså i alt ca. 21.000 tons. Deraf får Danmark 11.600 (den danske kvote i 2007) minus 28 % altså 8.352 et tab på i alt 3.248 tons.

Alt i alt dvs. set over hele Østersøen mister dansk fiskeri i 2008 de 3.248 + 5 % af 9.540 som de have i 2007 altså ca. 500 tons i alt ca. 3800 tons torsk i 2008 i forhold til 2007.

Men hvad mister så Polen? De mister de 2000 tons + de 5 % af det samlede fiskeri i den østlige del ca. 2500 i alt i den østlige del. Men Polen havde også lidt fiskeri i den vestlige del i alt 3100 tons i 2007, deraf mister Polen nu 28 % altså ca. 800 tons. I alt mister Polen torsk i Østersøen i 2008 i forhold til 2007 3300 tons. Danmark mister 3800 tons, lidt af det kan forklares med, at den samlede danske kvote på torsk i Østersøen i 2007 var lidt større end Polen, nemlig ca. 4000 tons større.

Men det ændrer ikke en tøddel på bundlinen: Det ifølge alle, herunder danske minister, helt igennem lovløse polske fiskeri mister ca. 3300 tons og det gode, ærlige og lovlydige dansk fiskeri mister 3800 tons. ”En historisk sejr” siger ministeren, efter pres fra Danmark, dvs. ministeren er der nu sat en ny kurs i EU, hvor de der snyder selv må betale prisen for at snyde. I sandeligheden en pyrrhussejr - der skal i hvert fald mere end en fhv. skatteminister, nu statsministers kreativ bogføring i spil, for at få substans i denne minister konklusion.

Tilbagestår spørgsmålet: Hvorfor skal kvoterne sænkes så meget mere i den vestlige del end i den østlige del? I den vestlige del fisker de lovlydige fiskere fra Danmark, Sverige og Tyskland, hvorimod lovløsheden som bekendt råder i den østlige del, hvor de polske fiskere huserer.  

Jo om ikke andet kan vi konstatere, at alt er ved det gamle i den danske fiskeriforvaltning, under ny minister. Stor ståhej for ingen ting. Og som sin forgænger i embedet er Eva Kjer Hansen nu også blevet spændt for fiskeriets embedsværks halve sandheder og misinformation af den danske befolkning og tinget.     

Forklaringer:

”TAC” betyder den totale mængde fisk af en art i et bestemt område som alle lande der fisker i dette områder tildeles kvoter ud fra. Det sker efter en tabel som bygger på historiske rettigheder.

”Østersøen” var før et område. I 2003 blev det opdelt i en østlig og en vestlig del og de samlede TAC er på torsk, sild osv. blev fordelt i de to områder efter en meget tvivlsom model. En model som helt tydelig favoriserede dansk fiskeri ved at en forholdsvis stor mængde torsk fra den østlige del blev godskrevet på den vestlige del hvor dansk fiskeri har de store interesser.

”Kvoter” betyder den mængde fisk af en art som et land får tildelt hvert år efter at TAC’en er aftalt. Kvoter tildeles efter historiske rettigheder hvor man tager hensyn til de enkelte landes fiskerier før den fælles europæiske fiskeripolitik blev accepteret i 1983.