Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Et skud for boven for MSC

Stor engelsk supermarkedskæde afviser MSC miljømærket trawlfanget fisk

Så skete det vi har ventet på siden MSC Marine Steward Ship for et par år siden, imod al økologisk og miljømæssig bæredygtig fornuft, også gik i gang med at miljøcertificere trawlfiskeri med deres miljømærke. I dag melder den store engelske supermarkedskæde Waitrose, at de ikke vil markedsføre MSC mærket ”Hoki” for fisken er fanget med bundtrawl. (der er en vigtig distinktion mellem bund- og pelagisk trawl som slæbes oppe i vandsøjlen).  

Efter at have set filmen ”End of the line” siger Waitroses fiskeropkøber, at de kun vil markedsføre linefanget fisk og fisk fanget af ”Danish Seine” og det også vigtigt at det understreges at, at det ikke blot er tale om snurrevod, men om den danske udgave som vi også mener, er et miljømæssigt bæredygtigt og derfor også forsvarligt fiskeri.  

Det er efter vores mening et logisk valg og vi ikke alene håber på, men forventer at andre supermarkeder vil gøre det samme og det sætter unægtelig hele det store MSC projektet i et nyt perspektiv. For hvad gør, eller hvad kan MSC gøre for at imødegå denne udvikling? Hvis de store EU og USA supermarkeder nu går i gang med at afviser miljømærket trawlfanget fisk, vil vi tage et vigtigt skridt mod at få bremset og på sigt afviklet det trawlfiskeri som slæber på bunden.  

Et andet og ligeså vigtig perspektiv bliver her og nu fremtiden for det danske og hollandske fiskeri.

De to lande, med deres ministre i spidsen, satser stort på at få al deres fiskeri MSC certificeret. Men problemet i de to lande er til at tage og føle på. Alt hollandsk fiskeri er trawl og bomtrawl bortset fra et mindre segment garnfiskeri, som er miljømærket, men ikke under MSC naturligvis, men under et alternativt miljømærke.

Og hvad så med det danske fiskeri? Hvad vil Danmarks Fiskeriforening gøre? Ca. 80 % af deres fangster stammer fra trawlere og bomtrawlere og de satser stort nu på det MSC mærke, som de ikke ville røre med en ildtang for et par år siden, og nu i øvrigt i et uskønt tæt partnerskab med den danske afdeling af Verdensnaturfonden.

Ja det er eller burde ikke være til at begribe, men WWF arbejder konkret sammen med Danmarks Fiskeriforening om at få dansk fiskeri miljømærket under MSC.

Og de har netop sendt anmodninger til Folketinget og Fødevareministeriet om penge til projektet om en økonomisk støtte på intet mindre en 15 mio. for at få det danske trawlfiskeri MSC miljøcertificeret. (Vi må da sandelig håbe, at den danske fødevareminister også får tid til at følge med i hvad der foregår inden for hendes område, selv om for tiden går mest op i sine personlige cykelinteresser).

Danmarks Fiskeriforening har taget forskud på glæderne og ansat folk og fæ til opgaven og nu skal de så have de mange millioner til næste fase i deres MSC projekt. Og hvad gør MSC – ja de ser vel frem til denne store fangst og de mange penge der følger med.

Det er meget glædeligt det der er sket i dag og havde Waitrose afdelinger her i landet og handlede jeg i supermarkeder så ville jeg uden tøven lægge min fremtidige handel i Waitrose for det ser ud til at være folk med forstand på det økologisk bæredygtige fiskeri og det er meget mere end man kan sige om den danske afdeling af Verdensnaturfonden – hvad i alverdens rige og lande laver WWF på den plimsoller med Danmarks Fiskeriforening ved roret?    

Kurt Bertelsen Christensen

juli 2009

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os