Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

En beskrivelse af udsmid, genudsætning, discard

Jan. 2003

 

 

Efter fiskeriforhandlingerne i Bruxelles og fastsættelsen af kvoterne for 2003, er diskussionen om udsmid dukket op igen. Her følger en beskrivelse af dette fænomen som tydeligvis er et stort problem i fiskeriet, såvel i det praktiske som i det politiske og når det gælder fiskeriets image i befolkningen.

Udsmid, genudsætning eller discard dækker over den samme handling, nemlig de fisk som fiskerne fanger, men som ikke landes, men ”genudsættes” efter fangsten.

At ”genudsætte” lyder umiddelbart som en fornuftig handling, noget lig den lystfisker som varsomt tager den lille torsk af krogen, for så at gøre alt for at få den genudsat i levende live.

Der findes enkelte fiskeriformer hvor det kan lade sig gøre, og for bestemte fiskearter, men det er en meget lille gruppe af fiskere og det er kun et fåtal af fiskearter, som kan tåle at komme på dækket for så efterfølgende at overleve en genudsætning. Bundgarnsfiskeriet, som ikke må forveksles med alle mulige former for garnfiskeri, men som udelukkende består af store fælder, bure el. ruser, hvor man fanger fisken og hvor den sagtens kan holde sig i live, har med undtagelse af sild og makrel en meget høj overlevelsesrate, når fisken igen udsættes. I bundgarnsfiskeriet som i andre fiskerier genudsættes fisken, enten fordi den ikke holder mindstemålet eller fordi kvoterne er opfiskede.

Af andre fiskerier kan det traditionelle vodfiskeri efter rødspætter også foregå med en fornuftig genudsætning. Men i stort set alt andet fiskeri, og her taler vi så om mere end 90 % af fiskeriet, vil langt hovedparten af den fisk som genudsættes ikke overleve. Dette er der almindelig enighed om.

Hvor stort udsmidet så er i de enkelte fiskerier og farvandsområder er der derimod stor uenighed om. Der findes et utal af rapporter som forsøger at dokumentere, hvor stort udsmidet er og de skal sikkert alle tages med et gran salt. To af de mest citerede siger henholdsvis, at udsmidet i Nordsøen er 500.000 tons, og at for hver kg søtunge bomtrawlerne fanger udsmider de 13 kg anden fisk og bunddyr.

Denne fremstilling vil ikke forsøge at lege med disse tal, men derimod skal jeg forsøge at beskrive udsmidets karakter, dvs. årsager til udsmid og hvad der kan gøres for at få nedbragt udsmidet.

Det økonomisk bestemte udsmid

Det er helt åbenbart at politikerne og befolkningen bliver meget opbragte, når de hører at fiskerne udsmider god spisefisk, for blot at tjene penge. Og det er da sådanne sager der finder frem til avisernes forsider. Denne form for udsmid kalder jeg ”det økonomisk bestemte udsmid”, på engelsk kaldes det også at high-grade.  

Før vi studerer den sag nærmere, er det vigtigt at få understreget, at den form for udsmid udgør en forholdsvis lille del af de samlede udsmid, målt i tons. Dette udsmid har i mange år været ret udbredt inden for fiskeriet efter makrel og sild – i Norge siger man nu at det ikke er så udbredt længere. Denne form foregår ved at fiskerne har fanget en stime sild el. makrel (som jo er stimefisk og derfor også fanges i not og trawl i relativt store mængder af gangen). Efter fangsten viser det sig at størrelsen på fisken hører til i en kategori, som giver en forholdsvis lille afregning. Og da fiskeriet er begrænset ved at de enkelte fartøjer har en kvote eller en ration, så vil fiskerne være fristet til at lade fangsten blive i havet, for så at forsøge at fange de større fisk.

De sild eller makrel som udsmides dør, og denne form for økonomisk udsmid opdages ved, at dette ”bjerg” af fisk på havbunden (måske 500 tons) bliver opdaget af de som holder øje med olierørledningerne i Nordsøen. Der er også en historie fra Den Engelske Kanal sidste år, hvor en mindre trawler var ved at kæntre, da han fangede et sådant bjerg af døde fisk.

Denne form for udsmid er som nævnt velkendt. I Norge er det ulovligt, men i Danmark blev det først ulovligt sidste år, med et udsmidsforbud som forbyder udsmidning af fisk, som kan landes lovligt, dvs. fisk som holder mindstemålet og som ligger indenfor den ration eller kvote som fartøjerne fisker under. Et andet og kendt økonomisk udsmid er udsmidet af de mindre sorteringer inden for mørksej, hvilling og kuller. Det har været en almindelig praksis i mange år og her fører Skotland med et dokumenteret stort udsmid af hvilling og små kuller.

Nu er der så sat fokus på udsmidet af de mindre men salgbare torsk. Torsk er opdelt i 5 sorteringer med 5 og 4 som de små. Under mere normale kvoteforhold, landes der procentvis flere af de mindre sorteringer end af de større. I starten af 90’erne var der en overgang, hvor de små torsk udgjorde 75 % af de samlede landinger af torsk, sådan er det ikke længere og årsagen er såre enkel: kvoterne på torsk er blevet så små, at fiskerne ikke ser anden udvej, end kun at lande de dyre sorteringer.

Og det er en sådan praksis der får de ansvarlige for dansk fiskeri op af stolen. ”Det er vanvittigt, men jeg forstår fiskerne” siger fiskernes formand Bent Rulle. ”Fiskerne saver den gren over de selv sidder på” siger fødevareministeren og tilføjer ”med en sådan praksis udhuler fiskerne vores forsøg på at få genopbygget torskebestanden”. Fiskeindustriens formand siger ”Noget rent ud sagt forbandet svineri, fiskerne fortsætter med at save det træ over de sidder i”.

Og til det siger de fiskere som bruger den praksis ”jeg er ked af det og jeg beklager det også, men jeg har ikke noget valg”.

Før jeg skal fælde dommen over de som har ansvaret for dansk fiskeri, skal jeg bede om at man læser det følgende.

Det kvotebestemte udsmid

Som nævnt udgør det økonomisk bestemte udsmid en lille del af det samlede udsmid. Det næststørste udsmid kalder jeg ”det kvotebestemte udsmid”. Det er helt sikkert det udsmid som fiskerne har det dårligst med, men som ophavsmændene, politikerne og myndighederne, kun meget sjældent taler om. Mængderne i det kvotebestemte udsmid er helt afhængige af den fiskerikontrol som myndighederne sætter i værk, udsmidet vokser simpelthen med kontrollen.

Selvfølgelig kan det ikke udelukkes at kontrollen også forhindrer et kvotebestemt udsmid, ved at en omfattende kontrol vil afholde fiskerne fra at gå på havet, men det ligger i så fald i småtingsafdelingen.

De fiskere, som ikke bliver ophugget, tager på havet og de fisker. Og dermed fanger de også fisk som ikke må landes, fordi kvoterne er opfiskede. Og det gør de fordi meget af fiskeriet er et blandet fiskeri, hvor man fanger flere forskellige arter i det samme redskab.

Til illustration bruger jeg en af de første ulovlige landinger af industrifisk i år, landinger hvor målarten, dvs. den fisk som man fiskede efter, ikke kunne holde de 60 % af lasten, som man skal når man fisker efter industrifisken sperling. Udover målarten indeholdt lasten mere end 10 forskellige arter fisk, som sild, kuller, torsk osv. Skipperen undskyldte sig med, at han lå på norsk område, hvor der er et udsmidsforbud, i norsk fiskeri er det simpelthen forbudt at udsmide fisk. Til det siger de danske myndigheder ”det er ikke nogen undskyldning for at lande den ulovlige fisk; du skulle have sejlet ind på dansk område og dér udsmidt den fisk du ikke må lande”.

Og sådan er virkeligheden i det kvotebestemte udsmid, det er ikke ulovligt at fange fisken, men det er ulovligt at lande fisken. Kommer fiskerikontrollen en sjælden gang om bord på et fartøj under fiskeri, og ligger det fartøj f.eks. med flere hundrede tons fisk på dækket, som ikke må landes, så sker der ikke noget. Ligger fisken derimod under dækket, i lasten, så falder hammeren, og med de seneste domme for ulovlige landinger, ser det også ud til, at den vil falde hårdere og hårdere.

Et andet eksempel er hentet udefra Nordsøen sidste efterår, hvor en garnfisker i radioen beklager sig over, at han over 3 dage ikke har kunnet fange de 60 kasser torsk han har tilbage på sin ration. Han taler i radioen med et besætningsmedlem på en af de moderne trawl/vod fartøjer som ligger og fisker efter kuller. Og han fortæller garnfiskeren, at han bare kan komme på siden af ham, for de udsmider 100 kasser torsk fra hvert træk de sætter. Denne store mængde af torsk bliver udsmidt fordi man for længst har opfisket torskerationen.

-         Selvfølgelig skal en sådan historie tages med en gran salt, men om det så er 10,20, 50,100 eller for den sag skyld 200 kasser torsk i hvert træk, er ikke så afgørende, som det faktum, at fiskerens ration er opfisket og derfor kan han ikke lande bifangsten af torsk.

Et tredje eksempel er det forhold, at hele den danske kvote på torsk eller anden fisk bliver opbrugt i et farvandsområde og så bliver der enten totalt stop for landinger af denne art, eller også bliver der indført meget små rationer, som kan landes som bifangst. Her bliver resultatet det samme: den nu forbudte fisk bliver alligevel fanget i det fiskeri som foregår og den udsmides så som lovligt udsmid.

Det almindelige udsmid

Det sidste udsmid kalder jeg ”det almindelige udsmid”. Det er et udsmid hvis størrelse er helt afhængig af hvor, hvordan og med hvilke redskaber der fiskes. Dette udsmid kommer fra de fisk som ikke holder mindstemålet; de fisk som er syge eller blevet skadet af redskaberne og fra de fisk og bunddyr som ikke udnyttes kommercielt. Dette udsmid udgør det største udsmid, men det er bredt accepteret når man ser bort fra de fiskerityper som kunne gøre meget mere for at begrænse udsmidet. Her tænker jeg specielt på trawl med for små masker, et almindeligt fænomen når kvoterne ikke kan opfiskes for så gælder det om at få alt med, også de små fisk.

Tidligere, under de større kvoter som man heller ikke kunne opfiske hvert år, må der have været et større udsmid af f.eks. undermåls torsk end der er i dag, selvfølgelig målt i tons da der blev landet 5-6 gange så mange torsk som i dag, men sikkert også i procenter, for nu kan fiskerne, tvunget af omstændighederne, tillade sig at fiske med større masker for de har ikke brug for de små fisk længere. Men denne positive udvikling, gennem de lave kvoter, bliver ikke stor fordi der nu fanges så få torsk og fordi der nu også er tale om blandede fiskerier, hvor fiskerne må bruge forholdsvis små masker for at få andre arter med i f.eks. fiskeriet efter torsk, det er hvilling, kuller, rødtunge, skærising, ising m.m. som er noget mindre fisk end torsk.

Og så er det et støt voksende trawlfiskeri med små masker efter jomfruhummer, søtunger og industrifiskene, tobis, sperling, blåhvilling og brisling. Dette fiskeri foregår med masker der er fra 4 cm og ned til under 1 cm. Og alt afhængig af årstid og pladser, giver disse fiskerier et meget stort udsmid af mange arter fisk, som ikke kan overholde mindstemålene og større fisk som ikke må landes pga. skrappe bifangstregler i disse fiskerier.

Et eksempel er som nævnt tungefiskeriet med bomtrawl, som er undersøgt til at give 9 kg døde småfisk og 4 kg bunddyr for hvert kg tunge der landes. Det er så vidt jeg ved det værste eksempel vi har når det gælder et helt igennem lovligt udsmid. Men undersøgte man det hastigt voksende fiskeri efter jomfruhummer i Nordsøen, så tror jeg at man vil komme op i nærheden af udsmidet i tungefiskeriet, hvis man vel at mærke måler udsmidet i hummerfiskeriet i forhold til hummerlandingerne og de skrappe bifangstregler.

Til sidste vil jeg nævne et af de store ”udsmid” i dansk fiskeri, som faktisk slet ikke er noget udsmid! Her er det tale om de mange konsumfisk som industrifiskeriet efter blåhvilling, brisling, sperling og tobis lovligt må lande, sammen med industrifisken. Regner vi det hele med, så må industrifiskerne lovligt lande 180.000 tons konsumfisk hvert år og dertil kommer et ukendt antal tons, som ikke kan identificeres, fordi 25 % af en last skidtfisk må være blevet til suppe. Så sammen med de mange ulovlige landinger, dvs. landinger hvor lasten overskrider de fastsatte procenter for mange andre arter der må være i den, bliver det til, at det danske industrifiskeri kan lande næsten lige så mange konsumfisk til fiskemel og olie, som hele den danske konsumflåde har til rådighed.

Jeg erkender, at ovenstående udregning omkring industrifiskeriet kan og vil blive angrebet fra mange sider i dansk fiskeri og derfor skal jeg tilføje, at min udregning bygger på en lang række af antagelser, som jeg og andre ikke har fuldstændig sikkerhed for, men det er et område som fortjener en høj prioritet i undersøgelserne af ”tabet” af spisefisk i dansk fiskeri.

For en diskussion af emnet udsmid, følgende opsamling.

Vi har altså at gøre med et økonomisk- et kvote- og et mere almindeligt bestemt udsmid.

Så for at forstå fiskernes situation, må vi gøre os disse tre former klart. Udsmid er og har altid været en del af fiskernes hverdag. Før kvoterne blev indført i 1983 var det først og fremmest det udsmid som hører til den praktiske del af ethvert fiskeri, nemlig det udsmid der skulle ud fordi fisken ikke overholdt mindstemålene eller fordi den ikke kunne sælges.

Med indførelsen af kvoter, er der så kommet disse to nye udsmidskategorier ind i fiskeriet. Og som nævnt er de begge styret af fiskeriindsatsen målt i forhold til kvoternes størrelse.

For at give en objektiv bedømmelse af udsmidets konsekvenser for fiskebestandene, er det vigtigt at man husker på, at der er en væsentlig forskel på, at udsmide f.eks. 100 tons små torsk som ikke kan holde mindstemålet, i sammenligning med 100 tons større torsk, som kan holde målet f.eks. 5 og 4 torsk. Det gælder for de fleste fiskearter, at den største naturlige dødelighed finder man, også målt i tons, hos de små fisk. De små fisk har en langt højere risiko for at blive ædt af andre fisk. Så når fiskerne udsmider store torsk, så er det tæt ved et 100 % tab for den fiskebestand og dermed for fiskeriet, idet disse fisk har nået den størrelse og alder, hvor den største risiko for at miste livet udgøres af faren for at blive fanget af en fisker.

Så når det kvotebestemte og det økonomisk bestemte udsmid vokser, som det har gjort det op gennem 90’erne, så er det klart et langt alvorligere problem end det almindelige udsmid, når vi taler om at få genopbygget fiskebestande.

-         Men vi må blot ikke glemme, at for fiskerne er udsmid en almindelig del af deres virksomhed.

Derfor kan vi nu tage fat på den moralske side af sagen. Undersøgelser viser, at befolkningen opfatter udsmidet som et alvorligt og etisk problem. Man bryder sig simpelthen ikke om, at fiskerne udsmider god spisefisk og her er det ligegyldigt om årsagen til problemet skal findes i fiskeriforvaltningen eller hos den enkelte fisker.

Det er forståeligt og jeg deler den holdning der siger, at det er et meget alvorligt problem. Udsmidet af god spisefisk kan ikke forsvares og det bør bringes til ophør, ligesom jeg også mener, at store dele af det såkaldte almindelige udsmid i tunge- og hummerfiskeriet eller det ”udsmid” som går i lasten hos industrifiskerne, bør bringes til ophør.

Men jeg mener ikke, at de fiskere som udsmider fisk af økonomiske grunde, skulle have et større moralsk problem, end os andre. For jeg mener, at de fiskere som siger at de er kede af det, men de har ikke noget valg, taler på vegne af mange fiskere og de viser gennem handlingen, at her har vi gennem fiskeriforvaltningen fået et alvorligt problem på halsen. Selvfølgelig skal jeg ikke forsvare alle fiskeres handlinger i denne sag, men jeg mener at flertallet af de danske fiskere kan stå inde for det de gør, også når de udsmider fisk af økonomiske grunde.

Men hvis befolkningen mener at dette er et etisk problem, så mener jeg, at det er fiskeriets organisationer, politikerne og myndighederne som har dette moralske problem. Det er en længere historie som jeg ikke skal trætte læserne med, blot skal jeg have understreget, at fiskeriets organisationer og myndighedernes hykleri og laden stå til på dette område, er dårlig moral af værste skuffe.

Der findes kun én udvej til at få bragt udsmidet ned på et acceptabelt niveau og det er at få stoppet de fartøjer og de fiskeriformer, som ikke kan foregå uden at måtte betjene sig af en eller alle tre former for udsmid. Og hvilke fartøjer og hvilke fiskeriformer der her er tale om, kan man læse meget mere om på www.levendehav.dk

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand 2003


 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os