Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg

Folketinget, Christiansborg

1240 København K

Vedr. tobis og det marine økosystem

Landsforeningen Levende Hav blev oprettet i 1995 og siden har foreningen flere gange hvert år forsøgt at få politikerne og myndighederne til at se mere kritisk på det danske industrifiskeri efter tobis i Nordsøen. Siden 2001, hvor det burde klart for de fleste, at der var en alvorlig ubalance mellem ressourcer og fiskeri muligheder, har Levende Hav intensiveret den fiskeri og miljøpolitiske indsats på området.  

Men vi ser ikke de svar, tilkendegivelser og handling fra Fødevareministeriet og myndighederne, som situationens alvor kræver. Derfor beder vi Miljøministeriet om at gribe ind og få rejst sagen i regeringen. Vi skal anmode Miljø- og Planlægningsudvalget om at gøre deres indflydelse gældende, til fordel for det marine økosystem i Nordsøen, hvor de meget vigtige tobisbestande er ved at kollapse.

Levende Hav har ikke ansatte havbiologer, eksperter eller andre, men vi har biologisk og fiskerifaglig viden. Denne viden fortæller os, at enten har fiskeriet og industriens organisationer, myndighederne og Danmarks Fiskeriundersøgelse ikke noget opdateret begreb om situationen i tobisfiskeriet, eller også er situationen så alvorlig, at ingen vil tage ansvaret for den, det sidste kunne meget vel være tilfældet.

Følgende er ikke påstande, men dokumenteret gennem flere års studier og analyser af tobisfiskeriet.

Fra 1991 – 2002 landede det danske tobisfiskeri 725.000 tons tobis i gennemsnit hvert år. I 2003 lander de danske fiskere 270.000 tons tobis og i år har de indtil nu fanget ca. 130.000 tons tobis og landingerne i 2004, kommer ikke over niveauet i 2004.

-         Denne nu for andet år i træk, virkelig markante nedgang, har ingen af ovennævnte ansvarlige givet nogen sammenhængende og holdbar forklaring på. Det er og burde også være helt uhørt i fiskerisammenhænge, at tillade fiskeriet med et så stort uafklaret miljø og ressource spørgsmål.  

Mange synes det er vanskeligt at forstå disse biologiske og fiskerifaglige sammenhænge, men her skal gøres et forsøg.  

Tobis: Tobisbestandene består af flere arter, hvor den vigtigste Havtobis Ammodytes marinus er under det største pres. Plettet tobis og kysttobis, som fanges tættere på kysten, synes at klare sig bedre.  

Fiskeriet: Tobisfiskeriets absolutte højsæson er april/maj/juni hvor tobisen om dagen kommer op af sandet i store stimer (poler), hvor den fanges med bundslæbende trawl til brug for fremstilling af fiskemel og fiskeolie. Effektiviteten i tobisfiskeriet er sandsynligvis i 2003/2004 på det højeste, målt i tonnage, motorkraft, udstyr, trawlvolumen osv. siden tobisfiskeriet blev opfundet i 1960’erne.

Denne høje effektivitet og den økonomisk situation i det danske industrifiskeri taget i betragtning, bør bortvejre enhver tvivl om, at fiskerne gør alt hvad de kan for at fange tobis med det moderne og effektive udstyr de råder over i dag. Men alligevel kommer fartøjerne kun ind med halve og kvarte tobislaster midt i højsæsonen. Et voksende og underbelyst problem i et dårligt tobisfiskeri, er bifangster af andre fisk. Er der få tobiser, som nu, må tobisfiskerne udsmide tusinder og atter tusinder af tons sild, fordi de kun må have 5 % sild i tobislasterne, (de må paradoksalt og bestemt ulogisk have 10 % anden konsumfisk end sild i lasterne). Og da der fanges op til 50 % sild og i det magre tobisfiskeri, er udsmid (discard) deres eneste mulighed for at lande lovlige laster. Det er et meget stort spild. Fiskerne mener, at det ikke betyder noget for sildebestandene, fordi som de siger, der er alt for mange sild i havet.

-         Men hvis det er tilfældet, at fangsterne af sild ikke betyder noget for sildebestandene, så burde fiskerne for havmiljøet og ikke mindst deres egen økonomis skyld, bringe alle disse sild i land. 

Økosystemet: Forsøger man at analysere det økosystem som tobisen befinder sig i, finder man en markant uforklarlig faktor. Danmarks Fiskeriundersøgelser oplyser, at fiskeridødeligheden (dvs. de tobis som fiskerne fanger) af en givet tobisbestand, udgør ca. 25 % af bestanden og den naturlige dødelighed (dvs. de tobiser som andre fisk, fugle og havpattedyr spiser) udgør 75 %. De samme biologer forklarer i andre sammenhænge, at bestandene af torsk og andre større rovfisk er historisk lave, de har faktisk aldrig været lavere i Nordsøen, siger biologerne. Dvs. at fra tobisfiskeriet startede tilbage i 60’erne (hvor vi formoder at der var meget store bestande af rovfisk ((det ses bl.a. i de store fangster)) og frem til i dag, må følgende faktorer analyseres og forklares:

·        Fra tobisfiskeriet startede med små fartøjer og trawl i 60’erne, er det nu blevet udviklet til store fartøjer og store trawl. I dag fisker man med tobistrawl som fisker på bunden og som gaber over et meget stort område ud til siderne og op til overfalden på 50 meters dybde. Sådanne store trawl tager det hele, hvor de små og mange flere trawl, tog mindre portioner af gangen, dvs. at langt hovedparten af en pol tobis undslap. Sagt på en anden måde – fiskerne fanger al den tobis de formår og deres effektivitet har aldrig været større.

·        I samme periode har bestandene af rovfisk nået et historisk lavt niveau og derfor må man formode, at den samlede mængde tobis som rovfiskene (torsk, kuller, sej) æder, må være blevet mindre. Dvs. at der må have været en større mængde tobis til rådighed for fiskeriet.  

Spørgsmål: Hvorfor falder tobisfangsterne (som vist på grafen) over de 12 år, samtidig med at de rovfisk, som ifølge biologerne tager 75 % af bestandene, i samme tidsrum falder mere end tobisbestandene målt på landinger?

Mulige svar:

1. Faldende fiskeriindsats (ikke tilfældet)
2. Faldende tobisbestande (sandsynligvis tilfældet). Mulige årsager:
   1. Tobisbestandene er vurderet for højt og fisketrykket har været for højt
   2. Fiskeridødeligheden i tobisfiskeriet er sat for lavt i forhold til den naturlige dødelighed
   3. Ukendte faktorer i den naturlige dødelighed, som klimaforandringer med flere.

Der er mange ting vi ikke ved, (og det vil biologerne også fortælle os, selv om de ikke selv har noget svar), men vi ved, at fiskerimønstret og grejet har ændret sig dramatisk, hvor tobis tidligere kunne undslippe de små trawl. Tidligere kunne tobis stå ”for højt i vandet”, der undslipper de ikke længere. Dagens trawl tager det hele noget lig fiskeriet med en not.

Levende Hav har i flere år og påstår fortsat, at årsagen til, at tobisfiskeriet ikke er kollapset tidligere end i 2003, skal findes i konsumfiskeriet. Konsumfiskeriet har holdt tobisfiskeriet kunstigt i live, ved sideløbende at nedfiske de bestande af torsk og andre rovfisk, som åd den tobis industrifiskeriet har levet af de sidste 10 år.

Nu er det helt åbenbart slut. De tidligere meget store tobisbestande er væk og tobisfiskeriet kollapset. Det er et alvorligt økonomisk og fiskeripolitisk tab, men hvad med det fiskeri økologiske tab?

• Hvad betyder dette tab af tobis i Nordsøen for havpattedyr og fugle og genopbygningen af torskebestandene og andre konsumbestande i Nordsøen?
• Fødevareministeriet, fiskerimyndighederne, Danmarks Fiskeriundersøgelser, fiskeriet og industriens organisationer siger fortsat, at tobisfiskeriet er bæredygtigt – er det tilfældet, set ud fra et miljø og ressourcepolitisk perspektiv?

Levende Hav skal bede Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om svar på disse spørgsmål?

Med venlig hilsen

for Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen, formand

Ferring Strand den 25/5 2004

Tobis landet af danske fiskere de seneste 13 år. Tallene viser, at den totale fangst fra 1991 til og med 2002 var på 8.704.859 tons tobis, dvs. et gennemsnit over de seneste 12 år på 725.404 tons tobis/år.