Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Dræbergobler og al deres uvæsen

De ”små dræbere i vandet” skriver professor Hans Ulrik Riisgard i Jyllands Posten den 19/7 om nye udefrakommende arter som kan ændre den ”biologiske struktur” og han opfordrer os til at holde øje med og rapportere hvis vi støder på en ”dræbergoble” derude.

Men hvad kan han og vi andre stille op med de dræbergobler?

Svaret er meget enkelt – intet. Større global mobilitet og klimaforandringer giver nye arter i den ”danske natur”. Det er meget lidt vi kan gøre ved det og hvorfor skulle vi også det? Sådan har det altid været, det er den store natur sådan som udvikler sig ud med mennesket i centrum.

Forskerne forsker i de forandringer som sker i naturen og dermed ændres den biologiske struktur. For den eneste biologiske struktur vi har, er den til enhver tid under forandring og derfor beskrevne. Det er banalt, men det er forskningens stigende interesse for de udefrakommende arter bestemt ikke.

For al den væsen og opmærksomhed forskerne, medierne og vi andre bruger på invasionen af fremmed arter, kan vi så ikke bruge på de mere vedkommende problemer. I stedet for at bruge tid på noget vi ingen indflydelse har på, burde vi bruge tid og energi på overfiskeriet; det stigende forbrug af plantegifte og de brakmarker som nu pløjes op.

Dræbergobler kan vi ikke gøre noget ved, men det kan vi ved overfiskeri, pesticider og iltsvind.

Så vi har ikke så meget brug for borgere der leder efter dræbergobler, som vi har brug for aktive borgere der kræver politisk handling til fordel for et mere økologisk bæredygtigt landbrug og fiskeri. .   

Kurt Bertelsen Christensen

Levende Hav