Siden Skov- og Naturstyrelsen i forrige uge sendte et forslag til offentlig høring for en ny forvaltning af sæler, har planen været til genstand for en del offentlig opmærksomhed i medierne. Planen lægger op til en meget begrænset regulering af sæler, ved skydning. ”Meget begrænset” skal tages helt bogstaveligt, idet planen nævner skydningen af 30 stk. sæler ud af en formodet bestand på 11.000/år.  

Men 30 sæler er åbenbart 30 for mange – eller er det? For meget tyder på at antallet ikke spiller nogen rolle, for det ser ud til, at man blot taler om sæler, fordi det nu er godt stof i medierne.

Med den nye miljøminister i spidsen optræder de forventelige aktører med deres personlige meninger om sæler. Den nye formand for Folketingets Miljøudvalg vil ikke have skudt sæler, fordi han vil være talsmand for flertallet af den danske befolkning, som efter hans mening ikke vil have skudt sæler. Selv om Folketingets miljøformand forekommer at være et meget mystisk menneske, så siger han dog noget, som er dækkende for sagen ”Der skal ikke være jagt på sæler fordi de har store øjne og ser så søde ud”.

Danmarks Fiskeriforening vil have skudt de 30 sæler, fordi fiskerne i Nordsøen ikke kan fange torsk osv. Og sådan har vi de seneste par uger måbende måtte lægge øjne og ører til de mange som gerne vil ses og høres i denne sag.

-         Men som nævnt - sæler er godt mediestof, som fjerne opmærksomheden fra de alvorlige problemer i fiskeri og miljødebatten, som ingen åbenbart længere vil beskæftige sig med.

Sådan ser det ud i Danmark 

I Sverige, Finland og England kender de til problemet sæler og fiskeri.

Når Danmarks Fiskeriforening vil have skudt sæler i Nordsøen, så burde de tage kontakt til de engelske myndigheder, da det er dem så har ansvaret for den sæl som volder garnfiskeriet problemer i Nordsøen – nemlig Gråsælen. Det er den samme sæl som skaber problemer for de svenske, finske og baltiske fiskere. Gråsælen har nemlig, helt modsat erhvervsfiskeriet, fundet ud af, at spare på energien. Den følger nu fiskerne og tager fiskerne fra de forskellige faststående redskaber som fiskerne anvender - og det er blevet til et problem som der bør gøres noget ved. Men det problem har intet med denne nye plan for spættet sæl at gøre.

Er der som planen påstår 11.000 spættede sæler i de danske farvande/år så spiser de ca. 15.000 tons fisk om året. (uden sammenligning i øvrigt spiser den dansk skarvbestand mere end 30.000 tons om året). Så hvis fiskebestandene skal kunne mærke en reduktion af sæler, så burde selv Danmarks Fiskeriforening kunne regne ud, at en reduktion på 30 sæler ikke er ulejligheden værd.

Den spættede sæl har lokal betydning for fiskebestande og fiskeredskaber i de indre farvande, men her kan fiskerne allerede i dag beskytte deres redskaber ved at jage dem bort, også ved skydning. Problemerne i  Nordsøen er som nævnt knyttet til Gråsælen og garnfiskerne, og hvad der skal ske omkring det voksende problem med at, sælen æder fisken i garnene har intet med denne plan at gøre og det er England som har kompetencen på området.  

Det vigtigste i denne sag er det forhold, at fiskeriet skal have lov til at bortforklare selvskabte problemer, med henvisning til at sælerne æder ”deres” fisk. Vi mener ikke, at dansk fiskeri – som det ubæredygtige fiskeri det har udviklet sig til – kan reddes også selv om sælbestanden blev halveret eller udryddet. Og vi mener så afgjort ikke, at sælbestanden skal udsættes for nogen halvering eller udryddelse. 

 - De åbne danske farvande kan sagtens bære en bestand på 11.000 sæler eller mere.

Vi mener at dansk fiskeri skal fastholdes på deres ansvar over for forvaltningen af fiskeressourcerne. Og når fiskeriets formænd optræder i offentligheden, i en sag som denne, så skal de stilles til ansvar over for deres gerninger. Og her kunne man jo passende spørge Esbjerg fiskernes formand, om der ikke også kunne blive lidt fisk til sælerne, når hans medlemmer over en uge i januar 2002, kunne fange og lande 6.000 tons ulovligt fangede sild til skidtfisk?       

Denne plan kan ikke bruges til som helst i virkelighedens natur, men den kan bruges til at få stillet  e det folkelige og politiske spørgsmål – skal der være jagt på sæler i Danmark? 

For os er sæler et af mange dyr i den danske natur, vi alle lever af., så selvfølgelig bør der være jagt på sæler, hvis bestanden kan bære en jagt og man udnytter sælens kød og skind.