Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Af Thor Hjarsen biolog og rådgiver

Det grønlandske folketingsmedlem Kuupik Kleist betegner i en kronik om dyrevelfærd og sæler den 18. marts undertegnede som rabiat dyreværnsforkæmper. Nu skal man ikke lægge for meget i det. Et forsvar for naturen bliver ofte misforstået på den grønne ø.
 

Anledningen til Hr. Kleists udfald er, at jeg blev brugt som kilde i TV-avisens og Politikens afsløring i januar af grønlandsk indblanding i de canadiske sælungefangster. Reelt var det slet ingen nyhed. Den har i flere år været omtalt og kritiseret af grønlandsk presse. Senest lige før årsskiftet. Nu nåede den så bare til Danmark. Det irriterer vist allermest.

Sagen har i min optik intet med dyreværn at gøre, men er nærmere endnu et eksempel på, at landsstyret i Grønland svigter. Nu er det fangerne og deres familier, som rammes. Det er faktisk præcis dét TV-avisens indslag gik på den 6. januar.
 

Sælfangere ofres
Landsstyret er begyndt at skære i en række bygde-subsidier uden at komme med alternativer. Tilskuddene til opkøb af grønlandske sælskind skal også reduceres. Det skal være slut med at binde 250-350 kr i halen på hvert skind.

Derfor har landsstyret også måtte acceptere, at det hjemmestyre-ejede Great Greenland begyndte at handle med de canadiske sælungeskind. For at beskytte nogle arbejdspladser på garveriet i Qaqortoq, men ved at ofre flere hundrede sælfangere og deres familier. Landsstyret har været fuldt informeret i sagen. I et brev fra den 22. september sidste år skriver Great Greenland bl.a.:
"På salgsmarkederne genererer de yngre canadiske skind [-] en højere gennemsnitspris end de grønlandske skind."
 

Mangler ledige hænder
Canadierne efterlader hvert år 300.000 sælkroppe på isen, når skindene er flået af. Et gigantisk festmåltid for mågerne, men også et enormt kødspild. Great Greenland har årligt købt op til 50.000 af disse skind de sidste par år. Samtidigt er andelen af grønlandske sælskind faldet fra 100.000 til 70.000.

Det kan undre at, hverken Hr. Kleist eller partifællen og ICC-formanden Aqqaluk Lynge tidligere har forsvaret den grønlandske sælfanger. Hvis de grønlandske sælskind udkonkurreres, hvorfor har man så ikke stillet krav om efteruddannelse og omskoling? En lang række erhverv i Grønland mangler desperat ledige hænder.
 

Canadiske kølledrab
Aqqaluk Lynge kaldte kortvarigt de canadiske sælfangster et "slagtehus," men han ændrede dog hurtigt mening. Få dage efter var der tale om en anti-sælfangstkampagne og en sammensværgelse. Samme rille kører Kleist nu i.
 

Jeg ser to forklaringer. Først og fremmest fjernes fokus fra, at partifællerne og vennerne i landsstyret for længst har accepteret de canadiske sælungeskind, men ikke vil indrømme det. Dernæst afledes opmærksomheden fra de grønlandske fangstmetoder med riffel og garn. Metoder som Hjemmestyrets egen ledende dyrlæge bekræfter, er værre end de canadiske kølledrab.
 

Af uransagelige grunde har man nu valgt at forsvare de canadiske erhvervsfiskere, der i to-fire uger i marts og april supplerer indkomsten ved at flå pelsen af omkring 300.000 sælunger. ICC og landsstyret hævder, at alverdens forbrugere ikke kan skelne, og man derfor må stå sammen med Canada.
 

Forbrugere som man tidligere med succes har brugt meget krudt på at overbevise om, at Great Greenlands sælpelse er et helt særligt og unikt overskudprodukt fra en bæredygtig inuitfangst, hvor der ikke anvendes køller.

Når subsidierne forsvinder, tror man altså ikke en gang selv på dén historie?
 

Forklaring mangler
Netop i disse dage undersøger Great Greenland sig selv. Landsstyreformanden har tidligere skarpt afvist at lade andre gøre det. Ansvarlig for denne undersøgelse er en Great Greenland direktør, der i månedsvis har talt usandt overfor offentligheden. Først blev alle de canadiske sælungeskind "sendt direkte til Fjernøsten." Nu indrømmer han, at de også er solgt fra Great Greenlands kontor i Danmark. Skandalen er til at få øje på.

Det grønlandske landsstyre, der blev stemt ind af fangerne og bygderne, mangler stadig at give sine vælgere en forklaring. Ikke mindst for sælfangernes skyld.

EcoAdvise & Communication

Thor Hjarsen, M. Sc. (conservation biology)

Esthersvej 20A, DK-2900 Hellerup

Ph.: + 45 4090 4666

E-mail: ecoadvise@ecoadvise.dk

conservation / communication / education / tourism