Skarver 

Indlæg i Nordjyske Tidende marts 2001

 

 

 


I et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende den 13/3, betegner Poul Henrik Harritz og Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), en forestående regulering af skaver på Hirsholmene, som en ”vild forvaltning” og de mener nu at have mistet tilliden til miljøminister Svend Aukens dømmekraft og myndighedernes forvaltninger af skarver.

Indlægget gør klart, at DN forsvarer principper før lokalbefolkningerne. Ingen fiskebestande er kollapset pga. fiskeædende fugle og dyr, skriver DN. Det danske udsmid af døde fisk i fiskeriet kender DN ikke, men alligevel mener de udsmidet har større betydning lokalt end fiskeædende fugle og pattedyr. DN støtter sig til Naturrådet, som åbenbart ved at skarver ikke lever af konsumfisk, men ”af fisk som ikke har fiskerimæssig interesse”. DN påstår at ”fiskerne rundt om i landet har indledt et hadefuldt korstog” mod skarven, selvom der ikke er dokumentation for, at ”denne fugl har en væsentlig negativ indvirkning på de samlede fiskebestande”. Disse påstande står meget tydelige i indlægget, hvorimod der intet står om skarvens udvikling herhjemme, de seneste 20 år.

Men der er flere eksempler på, at skarvens indflydelse på lokale fiskebestande har medført, at fiskerne har måttet opgive fiskeriet, og det ved DN. Og den kendsgerning, at X antal fiskere har måtte forlade fiskeriet, også pga. af skarven, kan anstændigvis ikke bortforklares med henvisning til det samlede fiskeri Danmark og da slet ikke det globale fiskeri på 86 mia. kg og det udsmid det fører med sig, som DN forsøger i indlægget. Hvad DN forstår ved et kollaps i fiskebestande, ved vi ikke, men for en fisker er en bestand kollapset, når han ikke længere kan fange noget. Og fiskerne hader selvfølgelig ikke en fugl, men de er vrede på myndigheder og andre, som forhindrer en fornuftig regulering af skarven.    

For 20 år siden var der ingen skarver af betydning i Danmark, i dag er der en bestand på mellem 2-300.000. Hvis en bestand, som vel æder op mod 20.000 tons fisk om året, ikke betyder noget i naturen, hvorfor i alverden skal vi så tage os af hvor meget fiskerne fanger og udsmider i de danske farvande? Selvfølgelig betyder en sådan vækst noget i den danske natur, så det er noget vrøvl, når man forsøger at påstå noget andet. Det må være tale om en forglemmelse, ellers er det jo løgn, når DN påstår, at skarven har haft ”sin hovedudbredelse i Danmark i årtusinder”. DN ved at op gennem det forrige århundrede, var der kun meget få skarver i Danmark og DN ved at i samme århundrede, blev det store erhvervsfiskeri bygget op. DN skulle se at komme i gang med at se denne sag i dets rette sammenhæng. I samme periode hvor fiskeriet, specielt det mindre kystnære fiskeri er kommet under afvikling, er skarvbestanden vokset fra nær nul til de i dag mellem 2- 300.000 skarver som hver skal have ca. 400 g fisk i døgnet.

Vi påstår ikke, at det er bestanden af skarver, som er skyld i at fiskerierhvervet nu er under afvikling, det er fiskeriet pga. overfiskeri og forurening. Men til disse to alvorlige faktorer, kan vi i dag sandsynliggøre, at skarver og sæler har været væsentlige årsager til, at mange fiskere i de indre danske farvande har måttet indstille deres fiskeri.  

DNs skarvindlæg viser, at fra at have været en bred folkelige miljøbevægelse, er DN godt på vej til at blive en smal protestorganisation, uden forbindelse til de mange konkrete virkeligheder, som gør sig gældende i natur- og miljøspørgsmålene herhjemme. Var det nu sådan, at DN havde samme magt, som f.eks. Levende Hav, jaså kunne man lade et sådant indlæg være i fred. Men DN har stadig stor magt i natur- og fiskeriforvaltning herhjemme og derfor skal et sådant indlæg, fra foreningens præsident og dets ekspert, ikke have lov til at stå uimodsagt.

Kurt Bertelsen Christensen

Landsforeningen Levende Hav