Bønnerup 1.4. 1996

MANIFEST OM ØKOLOGISKE FISK

1. En vild fisk er ligesom alle andre fritlevende væsner i sig selv økologisk.
2. Den økologiske kvalitet kan fratages fisken, hvis den fiskes eller distribueres med metoder, der ikke er bæredygtige, her under unødigt energikrævende metoder eller metoder, som er til skade for havmiljøet.
3. Et økologisk fiskeri er et fiskeri, der bevarer fiskens økologiske kvalitet.
4. Et økologisk distributionsnet er et distributionsnet, der bevarer fiskens økologiske kvalitet.
5. Ligesom en økologisk landmand ikke kan gøre noget ved den luftbårne forurening fra foreksempel industrien, der forurener hans mark, så kan en fisker ikke gøre noget ved den vandbårne forurening fra eksempel industri og landbrug, der forurener hans fisk.

ad 1. En fisk er udtryk for en naturlig tilstand. Der er ikke blevet gjort noget til skade for miljøet for at anbringe fisken i havet; fisken er en del af havmiljøet. Der har ej heller ikke været brugt ressourcer på at producere fisken; fisken er ressourcen i sig selv. Derfor er fisken økologisk, og den kan ikke være andet.

ad 2,3 og 4. Der må defineres nogle kriterier.

ad 5. Hvis vi fokuserer mere på fiskens som fødevare, kan vi håbe på, at det vil medvirke til at stoppe havforureningen. Hvis levenedsdmiddelkontrollen var en gud med globalt ansvar, ville der øjeblikkeligt blive nedlagt påbud om at standse den kortslutning mellem affald og mad, der foregår i havet, alene af etiske årsager.

Hvis vi tror, at fangst og distribution af økologisk fisk kan være en nicheproduktion, der kan medvirke til at bevare lokale fiskerier, så er det en fin bifangst. Men vi må så væbne os mod de kræfter, der vil bruge et økologikriterie som argument for rationel stordrift.

Hvis en eller anden skulle finde på at distribuere økologisk fisk, med henvisning til at forbrugerne derved medvirker til et bedre miljø både i havet og på landjorden(energikriteriet) og til bedre forvaltning af fiskeressourcerne, skal den økologiske fisk (ligesom den u-økologiske) under alle omstændigheder være sikker og sund spise. Hvis vi ikke har tillid til myndighedernes kompetence og kontrol på dette område, må denne forbedres. Hverken den økologiske eller den ikke-økologiske fisker kan se på en fisk, om den skulle være forgiftet.

Kriterier for en økologisk fisk må nødvendigvis også indeholde krav til den levnedsmiddelhygiejniske og gastronomisk kvalitet af produktet. Ikke fordi fisken bliver mere økologisk af at være frisk og nænsomt behandlet, men hvis den ikke er det, så kan den ikke konkurere med fisk fanget og distribueret traditionel vis, og så tjener de økologiske fiskere og distributører ikke penge og så udebliver den forventede effekt på miljø og ressourcer.