Selektive redskaber og fangstmetoder

 
ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED

Uddrag af rapport fra havpolitisk forum i Bønnerup,.marts 1996

arrangeret af Landsforeningen Levende Hav

i samarbejde med Den Grønne Fond. 

Kapitel 4

Peter Thias Nielsen

Peter Thias Nielsen er fisker gennem 31 år.

Jeg vil sige lidt om, hvilke fiskeri-tekniske muligheder, der eksisterer i fiskeriet for at gøre det mere selektivt, og om hvad der kræves for at kunne gennemføre en mere selektiv og miljøvenlig fiske-metode.

Fiskeriets muligheder for at gøre erhvervet mere miljøvenligt og eksempelvis skabe et mere selektivt fiskeri er faktisk ikke så meget et spørgsmål om den forhåndenværende fiskeriteknologi, som især to punkter, nemlig: 1. fiskerens samvittighed og 2. forbrugerens vilje til at betale prisen.

Fiskerne har alle dage fisket selektivt. Uanset om man fisker med trawl, garn, krog eller snurrevod, kan der fiskes mere eller mindre selektivt. Hver for sig kan alle redskaber anvendes nænsomt, så de ikke skader miljøet, eller mere skødesløst, så de forvolder skade. Det afhænger af måden, de anvendes på. I dette ligger der efter min mening et krav til fiskerens samvittighed: hvilken måde ønsker han at fiske på - hvilke muligheder for fiskeri ønsker han at videregive til de næste generationer?

Der er mange måder at fiske selektivt på, dvs. kun tage de ønskede fisk med op, og de har altid været anvendt - bl.a. fordi vores dovenskab forbød os andet....

Ét eksempel på selektivt fiskeri kunne være fiskeri efter rejer, hvor bl.a. torsken er uønsket, og man i et trawl derfor indsætter en rist, så den kan gå ovenud gennem trawlet, mens rejerne fortsætter ind i "posen".

En teknik, jeg har haft lidt kig på, er fiskeri med de krog-redskaber, der har været brugt førhen, og som stadig bruges bl.a. syd for Lolland og ved Bornholm i mindre skala (efter at det har været helt væk der).

Med kroge kan man stort set vælge, hvilke fisk man vil fange. En langline, der lægges ud på bunden med kroge, som holdes én meter over bunden, vil eksempelvis give mange kuller, men ingen torsk. Ved at regulere måden, linen og krogene lægges ud på, kan man regulere fangsten - og dertil kommer selvfølgelig, at krog-størrelsen er med til at regulere, hvilke fisk, man får på.

Kvalitetsmæssigt er fordelen ved krog-fiskeri, at fiskene ikke kommer op med mærker fra garn eller trawl, og desuden har teknikken den fordel, at den ikke "støvsuger" et område for fisk, som visse trawl, så bestanden af den fisk, man fisker efter, heller ikke lider overlast, ligesom bunden ikke ødelægges. Man arbejder dog på forsøg med kunstig agn for at øge procentdelen af de fisk i området, der bider på, idet tallet, som det ser ud nu, kun er ca. 20 %.

Man kan fiske med kroge fra enhver kutter, og anskaffelsen af udstyret behøver ikke være noget stort problem. En højtudviklet teknisk installering kan koste omkring en million kroner, men der er mange andre og billigere muligheder, så der kan sættes igang for blot et par tusinde kroner.

Selektivitetens pris

Det er altså muligt at fiske meget selektivt, og det er bl.a. op til fiskerens samvittighed, hvordan han behandler havet, men hvis der skal fiskes 100 % selektivt og skånsomt, bliver priserne uvægerligt dyrere, og så er det spørgsmålet, om forbrugerne vil betale prisen. Det er ikke så meget anskaffelsen af nye redskaber eller omlægningen til mere selektivt fiskeri, der vil blive et problem for fiskerne, men snarere det forhold, at en meget selektiv fangstmetode i sagens natur betyder, at man får mindre fangster og stort set ikke andet end de arter, der specifikt fiskes efter. Og når en torske-fisker fanger pighvar, så er det selvfølgelig en bifangst, men det er altså en bifangst til 70 kroner kiloet! Man kommer simpelthen til at mangle de andre arter i fangsten, og dét kan blive et problem for fiskerens økonomi.

Bemærk: teksten er ikke identisk med Peter T. Nielsens oplæg, men et referat af det i citatform.

©